Der sker ting og sager i AaB.
Den nordjyske klub har meddelt, at man har ansat Dannis Ramonn Olsen som ny akademichef. Men Aalborg-klubben har mere nyt at berette.
Jakob Ahlmann er blevet ansat i en nyoprettet stilling i AaB, hvor han bliver ansvarlig for kontraktspillere og rekruttering af spillere til Aalborg-klubbens akademi.
Ahlmann har siden 2024 været scout omkring AaB's førstehold. 1. februar vil han så begynde sit nye job som chef for akademispillere og rekruttering fra U15 til U19, skriver AaB.
- Jeg glæder mig meget til min nye udfordring, hvor jeg i akademiet kommer endnu tættere på alle vores dygtige folk, som jeg ser frem til at sparre med og lære af.
- Talentudvikling er en absolut grundsten i vores klub, og det bliver fedt nu på helt tæt hold at bidrage og kunne følge udviklingen af vores egne spillere samt tilknytningen af spillere udefra, siger Jakob Ahlmann.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AaB
Betinia Liga






























