Deadline Day er fuld af overraskelser.
En af dem er kommet tidligt mandag, da Esbjerg fB har præsenteret Jakob Ankersen som ny spiller, efter at han ellers havde meldt ud, at han havde stoppet karrieren.
Det skriver NordicBet Liga-klubben på sin hjemmeside.
Cheftræner Lars 'Lungi' Sørensen glæder sig over comebacket.
- Vi kender Jakob Ankersen, og han kender os, så vores fokus har været på at forventningsafstemme og finde ud af, hvorvidt et samarbejde ville være et godt match, og det tror alle på, det bliver.
- I udgangspunktet er Jakob tiltænkt en garderende rolle i offensiven, hvor han kan dække flere positioner, og det vil give os flere tangenter at spille på. Samtidig er Jakob topmotiveret for at vise, han stadig har mere at give, og da han samtidig har holdt formen ved lige, ser vi det som en god løsning.
- Vi ser frem til at byde Jakob velkommen på holdet og til at arbejde med ham allerede på vores træningslejr, siger cheftræneren.
34-årige Ankersen har skrevet under på en aftale, der gælder resten af sæsonen.
I november 2024 fortalte Ankersen til Bold, at de to parter havde forhandlet, men den gang kom en aftale ikke på plads.
Offensivspilleren har allerede 181 Esbjerg-kampe på CV'et.
Derudover står han også noteret for over 100 AGF-optrædener.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga



































