Danmark -Jakob Busk forlader Horsens
2014-12-03 11:50:02
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Jakob Busk forlader Horsens

Jakob Busk takker af i AC Horsens, hvor man har været meget glad for at have FC København-keeperen i buret og på træningsbanen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AC Horsens har i efterårssæsonen haft glæde af FC København-keeper Jakob Busk, der har været i klubben på en lejeaftale. Aftalen udløber ved årsskiftet, og der bliver ikke tale om en forlængelse.

Busk skriver selv på Twitter, at han 'endegyldigt er på vej mod København efter et fantastisk halvt år i Horsens', og i den østjyske klub bekræfter man keeperens afsked.

- Vi har været sindssygt glade for Jakob og den præstation, han har leveret her. Både som den dygtige målmand, han er, men også som den fantastiske person, han er. Han har været et meget positivt bekendtskab, siger direktør Henrik Ravn til bold.dk.

Busk blev lejet, da Frederik Rønnow ikke var kommet sig over alvorlige knæproblemer. Men situationen lysner for den stærke keeper.

- Rønnow er på vej tilbage, og det går rigtig godt. Det er nok lidt overflod at have to potentielle U21-landsholdmålmænd i en klub som AC Horsens, siger Ravn.

21-årige Busk nåede at spille 17 kampe for AC Horsens i efteråret.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce