2026-04-21 08:43:14

Jakob Poulsen efter guldslag: Det gjorde lidt nas

AGF-træner Jakob Poulsen ærgrer sig over to sene scoringer til FC Midtjylland, der igen åbner helt op for guldkampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

FCM

2 - 1

AGF

20'
01
Henrik Dalsgaard
Mål
83'
11
Jesper Hansen
Selvmål
90'
21
Julius Emefile
Mål

AGF var længe i kontrol i mandagens guldkamp, men måtte til sidst se sig slået 1-2 af FC Midtjylland i det første af to møder mellem guldkandidaterne i mesterskabsspillet.

Et nederlag, der reducerer aarhusianernes forspring fra fem til to point med fem runder tilbage.

- Vi skal kigge indad. Vi var ikke dygtige nok til at få den lukket til 2-0 eller 3-0. Så var der nemlig den risiko, at en tilfældighed kunne ændre det hele, og det endte med at ske. 

Ifølge Jakob Poulsens leverede hans tropper en præstation, der normalt burde kaste point af sig. Derfor var han også ekstra skuffet over kampens udfald. 

- Jeg synes overordnet, at vi leverede en toppræstation, og vi havde jo styr på tingene. Det gjorde lidt nas med to sene mål.

Jakob Poulsen lagde på samme tid vægt på, at det var marginaler, der afgjorde kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Jakob Poulsen efter guldslag: Det gjorde lidt nas
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Begge mål var tilfældige, men Jesper Hansen lavede selvfølgelig en stor personlig fejl, og når målmanden gør det, så går det desværre ofte den vej. Og så vandt de en duel på et indlæg, og det er bare sådan, fodbold er. 

Næste udfordring venter allerede om få dage, når AGF skal møde FC Nordsjælland i Farum. 

- Vi har en gylden mulighed for at vise, hvor dygtige vi er. Den mulighed skal vi gribe for alvor på torsdag.

Men indtil da skal skuffelsen skal have lov til at fylde

- I dag (mandag, red.) og i morgen hænger vi lidt med mulen alle sammen og får lukket den her kamp godt og grundigt ned. Så kigger vi frem mod FC Nordsjælland.

Podcast Cover

Gulddrømme og uro i Superligaen

Hattrick | Afsnit 74

Guldkampen spidser til i Superligaen, hvor AGF og FC Midtjylland kæmper om mesterskabet. Men uden for banen har flere kampe også fået et efterspil med uro og ballade. 

Læs mere
-14:26

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

FCM

2 - 1

AGF

20'
01
Henrik Dalsgaard
Mål
83'
11
Jesper Hansen
Selvmål
90'
21
Julius Emefile
Mål
Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce