Jan Kristiansen sigter efter 1. division
2016-07-20 10:43:02
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Jan Kristiansen sigter efter 1. division

Jan Kristiansen er i øjeblikket klubløs, men har ikke opgivet at finde en ny arbejdsgiver. Her sigter midtbanespilleren efter 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Roskilde og Jan Kristiansen skiltes efter den netop overståede sæson. Derfor leder den 34-årige midtbanespiller efter en ny arbejdsgiver, og det skal helst være inden for de danske grænser.

- Der er ikke noget helt nyt på bedding. Der har været en enkelt henvendelse fra et Skandinavisk land, men det var ikke lige noget på nuværende tidspunkt. Vi venter en lille til august, så det skal helst være indenfor Danmarks grænser, hvis der er nogen der synes, at jeg kunne være spændende at få ind i en trup, siger han til bold.dk.

- Jeg synes stadig selv, at jeg har en masse at byde ind med.

Kristiansen sørger for at holde sig i god fysisk form, så han kan være klar til at rykke, hvis en mulighed skulle byde sig.

- Der har været nogle løse henvendelser hist og her, men ikke noget konkret endnu. Jeg tager det stille og roligt, holder mig i gang og træner så godt man nu kan for sig selv fem-seks gange om ugen. Jeg holder mig i så god fysisk form som muligt og er klar til at rykke, hvis der er en klub, der finder mig spændende.

- På et tidspunkt skal man måske også se realistisk på tingene og måske evaluere situationen og konkludere om det er fodbold, man vil blive ved med at satse på. Men dertil er jeg slet ikke kommet endnu.

Den tidligere Brøndby- ogEsbjerg-spiller med 186 Superliga-kampe på cv'et, sigter nu efter en klub i 1. division.

- Man skal også være realistisk og se på sin dåbsattest. Jeg føler helt klart, at jeg kan bidrage med en masse i en 1. divisions-klub. Jeg spillede i Roskilde den seneste sæson og føler stadig, at jeg har en masse at byde ind med i 1. division. Der kunne jeg godt se mig selv.

Jan Kristiansen spillede 31 kampe for Roskilde i sidste sæson, hvor han nettede tre gange.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce