2024-12-28 11:11:18

Jay-Roy Grot ophæver i japansk klub

Den tidligere Viborg-angriber Jay-Roy Grot har på eget initiativ fået ophævet sin kontrakt i den japanske klub Kashiwa Reysol. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jay-Roy Grot er færdig i Kashiwa Reysol.

På sin hjemmeside bekræfter den japanske klub, at den hollandske angriber har besluttet sig for at forlade klubben fra årsskiftet. 

Bruddet med Kashiwa Reysol sker efter to sæsoner med meget lidt spilletid for 26-årige Grot, der dog stadig er glad for den støtte, han har mærket fra klubbens fans. 

- Fansene har været fantastiske. De har altså heppet på mig og mødt mig med et smil, selv om jeg kun har spillet meget lidt i de seneste to år. 

Artiklen fortsætter efter billedet

J. League -Jay-Roy Grot ophæver i japansk klub
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg er virkelig glad for, at jeg har mødt dem, og at de er blevet ved med at tro på mig. Jeg har aldrig mødt så passionerede fans i min karriere, siger Grot ifølge Kashiwa Reysols hjemmeside. 

Grot skiftede til Kashiwa Reysol fra Viborg i februar 2023. 

I Viborg noterede angriberen sig for 50 kampe med 15 mål til følge.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce