2022-01-05 11:14:10

Jebali slutter sig til Slimane og co. ved AFCON

OB's Issam Jebali er udtaget til det tunesiske landshold, der inden længe spiller AFCON i Cameroun. Brøndbys Anis Ben Slimane er også udtaget til holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Snart spilles der African Cup of Nations i Cameroun, og i den tunesiske trup er der nu to Superliga-spillere.

Brøndbys Anis Ben Slimane var i forvejen udtaget, og nu meddeler OB så, at den fynske klubs angriber Issam Jebali er udtaget, efter han i slutningen af december har været med holdet på en træningslejr.

30-årige Jebali har tre gange tidligere tørnet ud for Tunesiens landshold, men nu får han altså muligheden for endnu flere kampe.

Africa Cup of Nations -Jebali slutter sig til Slimane og co. ved AFCON
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ved slutrunden er Tunesien i pulje med Mali, Mauritanien og Gambia. Slutrunden spilles fra 9. januar til 6. februar.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce