



- Jeg er meget taknemmelig for, at han var der til at hjælpe mig.
Sådan lyder det fra Elias Jelert efter en svær tid i Galatasaray.
I sommer tog Jelert ud i det store udland, da han forlod de vante rammer i FC København for at starte en tilværelse i den tyrkiske storklub.
Jelert har dog ikke været alene, da Gala i forvejen havde Victor Nelsson.
- Han hjælper mig. Der var mange ting, jeg skulle lære, lige da jeg kom. Det har også været meget småting, som Victor hjalp med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tingene bliver også gjort lidt anderledes end i FCK. Og Victor ved jo, hvordan det hele foregår. Så det var dejligt at have en, som man kunne spørge til råds, siger Elias Jelert til Bold.
Det er dog ikke kun på grønsværen, at de to tidligere FC København-spillere har hjulpet hinanden.
Nelsson har også sørget for, at Jelert er faldet godt til i Tyrkiet uden for kridtstregerne.

Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvad har han hjulpet med?
- Det er bare små ting. Hvor er det gode sted at bo i Istanbul? Hvor lang tid møder vi ind til træning? Så det er alle de ting, afslutter Elias Jelert.
Torsdag aften var Elias Jelert og Victor Nelsson begge i aktion, da Galatasaray spillede 2-2 mod Malmö FF i Europa League.
Bold mødtes med Jelert efterfølgende, som var en stor aften for danskeren, da han her fik scoret sit første mål i Gala-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Galatasaray
Europa League

























