Cadiz forstærker sig med to spillere forud for den kommende sæson i La Liga.
Real Madrid-ejede, Victor Chust, på 21 år kommer til Cadiz på en lejeaftale for sæsonen uden mulighed for senere køb. Chust fik i den forgangne sæson debut på Real Madrids førstehold, men har mest gjort sig på deres ungdomshold ellers.
Alvaro Jimenez på 26 år kommer til på en fireårig aftale fra Albacete i den næstbedste spanske række. Han scorede i forrige sæson fem mål og skulle allerede være klar til at indgå i træningen i dag ifølge Cadiz' hjemmeside:
- Fodboldspilleren har allerede gennemgået en lægeundersøgelse og vil deltage i træning på tirsdag under Alvaro Cervera, hvorefter han vil blive præsenteret omkring kl. 12.30 i presserummet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Victor Chust lader til at måtte vente med sin første træning, men bliver ligeledes præsenteret tirsdag sammen med Jimenez:
- Spilleren er allerede i Cadiz og vil blive præsenteret sammen med Alvaro Jimenez i dag.
Debuten for begge spillere behøver dog ikke vente længe på sig. Cadiz spiller nemlig første kamp i den nye sæson på hjemmebane mod Levante på lørdag kl. 19.30 dansk tid.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar