

Jens Odgaard fortsatte søndag sin gode form for Bologna.
Ude mod Cagliari lykkedes det Bologna at vinde 2-0 i Serie A.
Undervejs bidrog den danske offensivspiller med et oplæg, da han efter en halv time kom først på et hjørnespark og pandede bolden på tværs til Emil Holm.
Svenskeren reagerede hurtigt og styrede bolden over stregen til en føring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den stilling holdt længe, men kort før tid lukkede og slukkede Bologna med yderligere en scoring, da Riccardo Orsolini gjorde det til 2-0.
Sejren betyder, at Bologna rykker op på femtepladsen i Serie A. Du finder stillingen her.
Jens Odgaard fik fuld spilletid for Bologna. Danskeren er nu på to mål og et oplæg i seks Serie A-kampe i denne sæson.

Cagliari
Bologna
Serie A
































