Maksimalt fem VAR-fejl på en sæson.
Således lyder målsætningen fra DBU's dommerudvalg.
Som Bold kunne fortælle tirsdag, har dommerformand Michael Johansen for nylig på et møde med Superliga-klubberne oplyst, at der i den forgangne sæson har været ni VAR-fejl.
Derudover har der været 79 korrektioner, som har ført til den rigtige kendelse undervejs.
Jens Rohde, formand i Danske Fodbolddommere, fortæller til Bold, at han ikke bare er glad for den ambitiøse målsætning - han mener også, at den danske dommerstand er 'langt højere end sit rygte'.
Er det ikke lidt ambitiøst med maksimalt 5 VAR-fejl på en sæson? Gør man ikke dommerne en bjørnetjeneste ved at sætte sådan en målsætning?
- Jeg synes altid, at man skal gå ambitiøst til værks, så jeg mener, at det er en flot målsætning. Det er rigtigt, at man hele tiden stræber efter det bedste, men der skal også være en erkendelse hos os alle om, at VAR ikke er ensbetydende med, at der ikke opstår fejl. Det kommer aldrig til at ske.
- Man kan heller ikke tage skønnet ud af ligningen. Dommerens skøn vil altid være prærogativ - VAR eller ej - selv om det jo er et skøn af en masse ting. Det er ret kompliceret at træffe beslutningerne. En dommer træffer i gennemsnit 250 beslutninger i løbet af en kamp.
- Selv om man ikke har nået ambitionsniveauet, mener jeg, at vi i den grad kan sige, at dommerens præstation er godkendt. Det ved jeg godt, at jeg får mange tæv for at sige. Men jeg synes, at vores dommerniveau er langt højere end sit rygte, siger Jens Rohde.
Kigger man på Premier League, blev der i sidste sæson konstateret 25 VAR-fejl. Så antallet af VAR-fejl og dommerniveauet behøver vel ikke hænge sammen?
- Det er svært at sige. Jeg hører jævnligt på både klubplan, fra fans og i interviews, at der er folk, som ønsker et højere niveau fra vores dommere. Min indbakke er også fuld efter en Superliga-weekend, og det er helt fair.
- Men som jeg har tilkendegivet flere gange, så skal vi over i et fuldtidsprofessionelt setup for i hvert fald vores FIFA-dommere, hvis niveauet skal hæves.
- Det vil give mere tid til forberedelse og restitution. Jeg tror, at de fleste ville blive overraskede, hvis de så en kalender fra en af vores FIFA-dommere. Derfor er det en ambition for mig og DFU. Vi tror på, at det kan gøre os endnu bedre.
- Men vi kommer aldrig til at udrydde fejl. Vi kommer heller aldrig til at udrydde dommerskønnet - og godt for det, siger Jens Rohde.
'Vanvittigt hårde krav'
Torsdag begynder VM-slutrunden i USA, Mexico og Canada, og igen er det uden deltagelse af danske dommere og linjedommere.
Ikke siden 2004 har Danmark haft repræsentanter ved de store slutrunder, og løsningen derpå er ifølge Jens Rohde, at FIFA-dommerne i Danmark får et fuldtidssetup.
Du mener, at niveauet er højere, end det omtales, men hvorfor er der så ikke danske dommere med til slutrunderne?
- Hvis vi gerne vil nå videre, og det skal man stræbe efter, skal man lige netop kigge på økonomien og professionelle tilstande, for vi bliver overhalet, også politisk, af andre lande.
- Jeg vil gerne ublu sige, at vi godt kan være vores dommere i Superligaens indsats bekendt. Vi har fået nogle nye talenter, der virkelig er lovende i deres ledelse på banen.
- Jeg mener også, at vi hele tiden skal bevæge os frem i forhold til at erkende dommergerningen som en integreret del af spillet, der også er sin egen idræt, der skal stå i egen ret.
I forhold til det, mener du så, at eksempelvis Brøndbys skriv efter derby eller Mike Tullbergs kommentarer i løbet af sæsonen er med til at skubbe i den forkerte retning?
- Der skal være plads til, at man kan henholde sig til konkrete situationer, som, man mener, er forkerte. Det skal vi have plads til. Men går man ud i en generel kritik af dommerstandarden, om at den generelt er for lav, så er der kun én løsning.
- Den løsning er, at man må medvirke til at finde økonomien til, at vi kan gøre vores dommere fuldtidsprofessionelle. Set med mine øjne er det den eneste vej.
- Det kan godt være, at folk ikke tror det, men det er vanvittigt hårde krav, der stilles til vores dommere. Bare kig på deres fedtprocent - den er utroligt lav.
Hvem har ansvaret for at skubbe den professionalisering i gang i din optik? Er det DBU, klubberne, hvem?
- Det kan vi kun gøre i fælleskab. Det kræver, at man ikke ser dommergerningen som et appendix til fodbold, men som en ligeså vigtig og professionel del af setuppet som det andet.
- Det er ikke dommerformand Michael Johansens ansvar alene, det er alle, der beskæftiger sig med fodbolds, ansvar, siger Jens Rohde afsluttende.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.


AGF
FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
Sønderjyske
Brøndby IF
AC Horsens
Lyngby Boldklub
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Randers FC
FC Fredericia
Viborg FF
3F Superliga

































