Allsvenskan -Jeppe A. frataget anførerbindet i Hammarby
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-09-23 22:59:02
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Jeppe A. frataget anførerbindet i Hammarby

Danske Jeppe Andersen kan ikke længere kalde sig anfører hos Hammarby, da cheftræner Milos Milojevic har udvalgt Darijan Bojanic som ny kaptajn for Allsvenskan-mandskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i 2017 tog Jeppe Andersen skiftet fra Esbjerg til svenske Hammarby, hvor han har udviklet sig til at blive en stor profil og anfører på Allsvenskan-mandskabet.

Det sidste kan han dog ikke længere prale med at være, da han efter torsdagens 3-0-sejr over IFK Göteborg har fået frataget tjansen som anfører.

Det bekræfter cheftræner Milos Milojevic til fotbollskanalen, og han har i stedet udvalgt Darijan Bojanic som ny anfører.

- Jeg ønskede ikke at skifte anfører, lige da jeg kom hertil, fordi jeg ikke kendte fyrene og deres karakterer. Nu følte jeg, at Darijan kunne blive den nye kaptajn og være det resten af året med hjælp fra (Gustav, red.) Ludwigson (som er blevet viceanfører, red.).

Hvordan har Jeppe med det?

- Professionelt. Han er ikke glad, men det er ikke mere end det. Han vil forsøge at komme tilbage til den form, han kan være i. Han har kvalitet, udtaler Milos Milojevic.

28-årige Jeppe Andersen har ikke udtalt sig meget om fratagelsen af anførerbindet, men han har blot fortalt til fotbollskanalen, at det er en del af jobbet.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce