2
Jeppe Mehl har været en del af AC Horsens-truppen siden 2011, da han kom til fra Esbjerg.
Til sommer forlader midtbanemanden dog Den Gule Fare i jagten på spilletid.
- Det er meget simpelt. Jeg skal ud og spille fodbold igen, og det har jeg haft en fin dialog med Bo Henriksen om.
- Selv om det bliver svært at sige farvel til AC Horsens er det nu, jeg skal prøve noget andet, siger Jeppe Mehl til Horsens Folkeblad.
Den 31-årige midtbanemand står i alt noteret for 170 Superliga-kampe, mens det i dette kalenderår blot er blevet til to indhop på henholdsvis 16 og 12 minutter mod Lyngby og FC Midtjylland.


AC Horsens
3F Superliga




























