1. Division -Jesper Christiansen kan få comeback i Viborg
2019-11-05 14:44:05
Foto: VFF.dk

Jesper Christiansen kan få comeback i Viborg

Den tidligere FC København-keeper Jesper Christiansen kan få comeback for Viborg FF mere end halvandet år efter sit karrierestop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jesper Christiansen stoppede sin karriere i AB i januar 2018, men han kan nu få comeback som aktiv fodboldspiller.

I Viborg FF, hvor han nu er målmandstræner, har man nemlig kun en keeper, der kan spille mod Næstved Boldklub i den kommende runde, og derfor skal Jesper Christiansen i spillertøjet og være klar på bænken.

Han skal således være reserve for Ingvar Jonsson.

- Vores målmandssituation i denne sæson har været helt ekstremt uheldig og kompleks med længerevarende skader til både Lucas Lund og Can Dursun, og nu har vi tilmed fået Ellery Balcombe i karantæne, siger sportschef Jesper Fredberg til vff.dk.

- Vi har valgt, at Jesper Christiansen skal med på bænken, da vi er sikre på, at han vil give ro til holdet i tilfælde af en eventuel indskiftning.

- På grund af den ekstraordinære målmandssituation i sæsonen har Jesper jævnligt været en del af træningen, og vi er derfor helt trygge ved at sende ham på banen, hvis det skulle blive aktuelt, siger Jesper Fredberg.

Sportschefen vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade en ungdomsmålmand spille kampen fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jesper Christiansen spillede i sin karriere en enkelt sæson hos Viborg.

Ellery Balcombe blev smidt ud, da Viborg i weekenden mødte HB Køge, og Viborg skriver, at Fodboldens Disciplinærinstans i øjeblikket vurderer, om Balcombe skal straffes yderligere, fordi han har udtalt sig upassende og fornærmende mod dommeren.


Foto: VFF.dk

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0