Serie B -Jesper Fredberg meldes på vej til Italien
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix
2025-07-11 11:53:47
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Jesper Fredberg meldes på vej til Italien

Jesper Fredberg er ifølge flere italienske medier på vej til Serie B-klubben Sampdoria.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jesper Fredberg ser ud til at have fundet sin fremtidige arbejdsgiver.

I hvert fald melder flere italienske medier, herunder Tuttomercatoweb og Primo Canale, at Fredberg er på vej til at blive ny teknisk direktør i italienske Sampdoria.

Her får han en central rolle i den tekniske og organisatoriske ledelse af Sampdoria, og han skal arbejde tæt sammen med sportsdirektør Andrea Mancini. Han indtræder muligvis også i bestyrelsen, lyder det.

Sampdoria reddede akkurat livet i Serie B efter en nedrykningsplayoff mod Salernitana, og der venter derfor et større genopbygningsarbejde i klubben, der senest var i Serie A i 2022/23.

44-årige Jesper Fredberg har stået uden job, siden han stoppede som sportsdirektør i Anderlecht i oktober 2024.

Tidligere i karrieren har han været sportsdirektør i Viborg og Panathinaikos, ligesom han har været træner og akademichef i Omonia Nicosia og AGF.

Bold kunne sidste efterår fortælle, at han var topprioritet i Brøndby, men han ville helst blive i udlandet, og derfor blev det aldrig til noget.

Fredberg har også været på AaB's liste over mulige emner som sportschef denne sommer. Der har ifølge Bolds oplysninger været kontakt mellem parterne, men Fredberg sigtede mod et job uden for landets grænser, hvilket han altså nu ser ud til at lande.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce