FC København hentede for godt et år siden svenske Jesper Jansson til klubben som Head of Scouting, men Jansson stoppere allerede nu i klubben.
FCK oplyser, at Jansson og klubben er blevet enige om at ophæve samarbejdet.
- Vi har været rigtigt glade for at have Jesper i klubben, hvor han har arbejdet hårdt og godt med at udvikle vores scoutingafdeling, som har været et vigtigt indsatsområde for os. Jesper har afgjort sin andel i vores succes med at vinde The Double i denne sæson, for det var en stor opgave, som Jesper har løst flot for os.
- Vi er nu nået så langt i det arbejde, at vi er enige om, at Jespers kompetencer gør, at han skal have bredere opgaver fremover, og dem får han nu chancen for at søge. Vi skilles i en rigtig god tone, og jeg er sikre på, at vores veje vil krydse hinanden igen med de planer, Jesper har for sin fremtid.
- Vi vil alle gerne takke ham for hans indsats for FCK og ønsker ham alt muligt held og lykke i hans næste job. Vi ser frem til at takke ham efter kampen søndag, siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
Jansson kom til FCK fra en stilling som sportschef i Helsingborg.


FC København
3F Superliga


















