Jess Thorup har siden oktober 2023 haft succes med at stabilisere Augsburg.
Bayern-klubben har løftet sig fra bunden til midten af tabellen, men kan danskeren tage dem til det næste skridt?
Det er ifølge Kicker et spørgsmål, der er begyndt at blive stillet i Augsburg.
Bundesliga-klubben har i perioder været oppe og flirte med Europa-pladserne, men efter en dårlig periode er det ikke længere muligt at nå.
Det skulle også være et af de problemer, som Augsburg-ledelsen har bidt mærke i.
Der har ellers også været mange gode ting at tage fat i.
Artiklen fortsætter efter billedet

I januar var Thorup angiveligt tæt på en fyring, men han fik skuden på ret køl og satte efterfølgende 11 kampe sammen på stribe uden nederlag.
Det er en klubrekord.
Én sejr i Augsburgs seneste syv seneste opgør har dog ifølge Kicker fået spørgsmålstegnene til igen at hænge over Thorups hoved.
Jess Thorup har kun kontrakt med Bundesliga-klubben frem til sommeren 2026, hvorfor det må forventes, at der inden længe kommer en afklaring på hans fremtid.
Kicker forventer, at det afgøres i dagene efter sæsonafslutningen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Augsburg
Bundesliga


































