Jammerbugt har høstet syv point i sine første tre kampe i sæsonen, og hvis det står til den 19-årige angriber Kasper Skov er den total hævet til ti point efter lørdagens opgør mod Ringkøbing IF.
- Jeg forudser, at det bliver en tæt og jævnbyrdig affære. Ringkøbing IF har ligesom os fået en god start på sæsonen, så de kommer helt sikkert med en masse selvtillid og blod på tanden, siger Skov til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Når det er sagt, så er det en kamp, som vi skal dominere, og hvis vi opretholder det spil og den indsats, vi har leveret i de foregående kampe, er jeg heller ikke i tvivl om, at der ligger tre point og venter på os lørdag.
Ringkøbing har hentet seks point i sine første tre kampe og ligger nummer to efter Jammerbugt i pulje 3.



Jammerbugt FC
Ringkøbing
CampoBet 2. division































