2. Division -JFC-dribler forlænger: Skal til en højere hylde
Foto: Jammerbugt FC
2020-06-05 22:08:15
Foto: Jammerbugt FC

JFC-dribler forlænger: Skal til en højere hylde

Jammerbugt har forlænget med 20-årige Max Møller, der efter planen skal videre til et højere niveau. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben har fredag forlænget med sin 20-årige offensivspiller Max Møller frem til udgangen af 2022. 

Og det er en del af planen, at Møller skal skydes af på et tidspunkt, afslører cheftræner Bo Zinck.

- Max er en god spiller for truppen. Han har kæmpe potentiale og er spændende at arbejde med, og så er han lynhamrende hurtig og udfordringsstærk. Max er et ungt stortalent, som har været her siden, han var 13 år, så han er en af egen avl. 

- En som vi forhåbentlig kan aflevere på en højere hylde om nogle år. Så det er en dejlig forlængelse, der betyder meget for os og som viser, at vi formår at udvikle talentfulde spillere, siger Zinck i en pressemeddelelse og uddyber.

- Planen er, at Max skal udvikles til et niveau, så han skal videre til en højere hylde på et tidspunkt. Men vi tager et skridt ad gangen, og det næste er at han skal bide sig fast på holdet og derefter blive en profil i 2. division. Det er den plan, der er lagt og den håber jeg, vi sammen formår at følge. Max er en stor gevinst for os og det er glædeligt, vi fortsat skal arbejde sammen.

Møller har i denne sæson bidraget med 12 kampe og et mål. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce