Den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen har efter sin aktive karriere sluttede i USA fortsat tilværelsen i det amerikanske, hvor han har været træner i to USL-klubber.
Faktisk er han allerede så godt forberedt, at han har spillere og stabsmedlemmer klar til en ny klub, der bare mangler at vise sig.
- Jeg er motiveret og klar som aldrig før til at komme i gang med et nyt job. Jeg er sulten og har forberedt mig med stort set alt. Jeg har haft mange samtaler med spillere, og jeg har lidt mere end en håndfuld spillere klar til at følge mig, der hvor jeg skal hen, siger han til Nordjyske og fortsætter:
- Jeg har også staben klar, alt afhængig af hvor klubben står, og hvor meget der skal bruges. Så jeg er godt forberedt, det eneste jeg mangler nu er sådan set bare et job.
Jimmy Nielsen startede trænerkarrieren i 2013, da han blev ansat i Oklohoma City, inden han i 2018 blev ansat i Hartford. Han fortæller til Nordjyske, at han håber, næste job også bliver i USL.


USL League One


































