Jimmy Nielsen bliver i Guds eget land, da den tidligere AaB-keeper nu skal til at være assistenttræner i MLS-klubben Houston Dynamo.
Nielsen har tidligere stået i spidsen for Oklahoma City og Hartford, og hans første prioritet var da også at blive i USA, hvor det altså endte med en tur til Houston.
Han kunne dog have fået dansk selskab, da der allerede har været flere spillere fra blandt andet 3F Superligaen, som har henvendt sig til Nielsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På dagen, hvor det blev annonceret, at jeg skulle til Houston, tror jeg, at vi blev tilbudt fem danske spillere. Tre af dem er fra Superligaen, og de sidste to er danske spillere, der spiller i udlandet. Det ser dog ikke ud til at blive til noget i denne omgang.
44-årige Jimmy Nielsen skal være assistent for Paulo Nagamura i Houston Dynamo.