2026-03-04 22:35:03

Joao Pedro trynede Aston Villa

Med et hattrick spillede Joao Pedro en stor rolle i, at Chelsea onsdag aften slog Aston Villa med 4-1 i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 29. runde

FT

AVL

1 - 4

CHE

2'
10
Douglas Luiz
Mål
35'
11
Joao Pedro
Mål
45'
12
Joao Pedro
Mål
55'
13
Cole Palmer
Mål
64'
14
Joao Pedro
Mål

Chelsea hentede onsdag aften tre vigtige point i kampen om en plads i Premier Leagues top-fire.

På udebane formåede Liam Roseniors tropper i overbevisende stil at slå Aston Villa med 4-1. 

Den brasilianske offensivjuvel Joao Pedro leverede en strålende og afgørende præstation med et hattrick, mens Douglas Luiz og Cole Palmer stod for opgørets øvrige scoringer.

Danske Filip Jørgensen fik sin blot anden liga-startplads for Chelsea i indeværende sæson og vogtede buret fra start til slut. 

Efter bare to minutters spil måtte han sande, at det ikke blev til clean sheet, da Douglas Luiz bragte hjemmeholdet i front med en smart hæl-afslutning. 

Gæsterne slog tilbage i det 35. minut på mål af Joao Pedro, der satte sidste fod på et flot opspil med Malo Gusto i oplæggerens rolle. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Joao Pedro trynede Aston Villa
Foto: Jaimi Joy/Reuters/Ritzau Scanpix

Kort før pausefløjt var Pedro på spil igen. Denne gang sendte han Chelsea i front med et flot og veltempereret chip henover Emiliano Martinez i Villa-målet. 

Efter pausen blev skidt til værre for Villa, da Cole Palmer i det 55. minut hamrede en løs returbold i mål til stillingen 3-1. 

Knap ti minutter senere fuldendte Joao Pedro sit hattrick, efter at Chelsea på fornem vis havde spillet Aston Villa fuldkommen tynd. Til sidst skulle Pedro blot trille bolden i kassen efter en tværpasning fra Alejandro Garnacho.

4-1-sejren blev sikkert kørt i hus, og dermed indtager Chelsea nu femtepladsen i Premier League med 48 point efter 29 kampe.

Villa har tre point mere og ligger på fjerdepladsen. 

Podcast Cover

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby

Hattrick | Afsnit 6

Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.

Læs mere
-18:50

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 29. runde

FT

AVL

1 - 4

CHE

2'
10
Douglas Luiz
Mål
35'
11
Joao Pedro
Mål
45'
12
Joao Pedro
Mål
55'
13
Cole Palmer
Mål
64'
14
Joao Pedro
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce