2020-12-01 15:38:42

Jørn Kønig er død: En af dansk fodbolds ledere

Divisionsforeningen oplyser tirsdag, at æresmedlemmet Jørn Kønig mandag afgik ved døden. Divisionsforeningen kalder ham en af dansk fodbolds store ledere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af dansk fodbolds store ledere, Jørn Kønig, afgik mandag ved døden. Det oplyser Divisionsforeningen i et mindeord på foreningens hjemmeside, hvor det blandt andet lyder:

- Mandag den 30. november gik Jørn Kønig pludseligt bort – en af dansk fodbolds store ledere. Minderne om Jørns bedrifter og person vil være blandt os for altid. 

- Jørn viede sit liv til dansk fodbold, og han var en af de centrale personer i grundlæggelsen af professionel klubfodbold i Danmark, skriver Divisionsforeningens formand, Thomas Christensen.

Jørn Kønig har gennem 22 år siddet i bestyrelsen i Divisionsforeningen som repræsentant for 2. division, ligesom han blandt andet var leder i Hellerup IK i en årrække.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jørn Kønig er død: En af dansk fodbolds ledere
Foto: Per Kjærbye

Kønig var også manden bag den første betalingsfodboldkamp i selskab med Helge Sander i 1978, og han har været med i administrationen af de store TV-aftaler, der er omkring dansk fodbold.

Desuden har Jørn Kønig også været ansvarlig for programlægningen af Superligaen, 1. og 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kønig blev som den første nogensinde kåret som æresmedlem i Divisionsforeningen i 2019.

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0