Thomas Frank blev tidligere på måneden fyret som cheftræner i Tottenham.
Danskeren nåede bare 38 kampe i spidsen for London-klubben og forlod Spurs som nummer 16 i Premier League.
Nu sætter Tottenham-sportsdirektør Johan Lange ord på beslutningen om at fyre Frank.
- Som ledelse evaluerer vi løbende vores præstationer og resultater. Vi traf beslutningen efter kampen mod Newcastle, udtaler Lange ifølge Sky Sports og fortsætter:
- Vi ønskede at give Thomas alle muligheder for at få succes, men i sidste ende er det også vores ansvar at handle.
- Over en periode blev præstationerne afspejlet i resultaterne - og det var derfor, vi nåede frem til den konklusion.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tottenham har ansat Igor Tudor på en kort aftale frem til sommer. Det giver Lange og ledelsen mulighed for at finde den rette træner på længere sigt.
Her kommer spillestilen til at være vigtig for udfaldet, lyder det videre.
- Det er helt klart noget, der står meget højt på listen. Vi er meget ambitiøse i forhold til at skabe et hold, der kan spille dominerende fodbold og kontrollere kampene med bolden.
- Som klub har vi en rig historie med nogle af verdens bedste offensivspillere og en helt særlig spillestil, som er i tråd med historien og fansene.
Igor Tudor debuterer søndag som Tottenham-træner hjemme mod Arsenal i Premier League.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Tottenham
Premier League




























