Mikkel Rasks skifte til AGF denne vinter har skabt behovet for en ny anfører, og han er nu fundet i form af den 33-årige Jonas Kamper, oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Jeg er utrolig stolt og glad for, at valget faldt på mig. Der har været mange store personligheder gennem tiden, der har båret anførerbindet her i klubben, så det er en stor ære.
- Jeg skal ikke revolutionere noget, men selvfølgelig bare være endnu mere synlig og tage endnu mere ansvar for holdet. Der venter os et vigtigt forår, og her er det i højere grad sammenholdet end enkeltpersoner, der skal sørge for, at vi klarer os igennem det, siger Kamper til klubbens hjemmeside.
Kristoffer Pallesen og Jeppe Grønning er samtidigt udnævnt til nye viceanførere i VFF.



Viborg FF
3F Superliga































