Fremtiden ser ud til at være på plads for Jonas Wind.
Ifølge Fabrizio Romano har den danske angriber besluttet sig for at skifte til den portugisiske klub Braga.
Parterne menes at være så langt i forhandlingerne, at det blot er detaljer som lægetjek og kontraktunderskrivelse, der mangler, og det ventes ordnet i løbet af de kommende dage, skriver den italienske transferjournalist.
27-årige Wind har kontraktudløb i Wolfsburg ved udgangen af juni og skifter således på en fri transfer.
Artiklen fortsætter efter billedet

I Braga bliver han angiveligt udstyret med en treårig kontrakt gældende frem til sommeren 2029.
Den danske angriber har efter sigende haft flere muligheder på hånden, men nu forlyder det altså, at han har valgt Braga.
Klubben sluttede på fjerdepladsen i seneste sæson af Primeira Liga i Portugal og er dermed en del af Conference League-kvalifikationen i den kommende sæson.

Wolfsburg
Braga
Primeira Liga
































