Jønsson: AGF kommer til at vinde noget – jeg ved bare ikke hvornår

– Du kan ikke sige Aarhus uden at sige AGF. Jeg har været med på godt ondt – mest på ondt, desværre, i den tid, jeg var der. Men af samme årsag har jeg en drøm om at være med i de bedre tider.

Jens Jønsson har bestemt ikke glemt sin fødeby og dens lokale fodboldklub. Selvom det er grønne palmer i sol og ikke orange blade i regn, der er kulissen for hans hverdag i Athen. Når snakken falder på AGF, er følelserne ikke til at tage fejl af.

– Nu er det jo gået fantastisk de sidste fire år, og det har været fantastisk at opleve fra afstand, men det er egentlig også noget, jeg har en drøm om at opleve på egen krop. Om det så er som spiller, som træner eller noget andet i fremtiden, det må tiden vise. Men klubben betyder umådeligt meget for mig.

Det er 12 år siden den dengang 18-årige Jønsson fik debut for AGF, hvor han var en del af førsteholdet i fem år, før turen gik til tyrkiske Konyaspor. Og på trods af, at han efterhånden har opholdt sig syv år i udlandet, så følger han stadigvæk 'De Hviie'.

– Jeg følger rigtig meget med, og jeg sidder også og råber og skriger, når de ikke lige spiller samtidig som os.

Den aarhusianske optimisme

Og ligesom den østjyske dialekt stadig hænger ved, så gør den ukuelige aarhusianske optimisme med en snert af realisme det også, når taler falder på, hvad det ville betyde for ham at vinde noget med AGF.

– Det ville være sindssygt. Det ville være det vildeste. Det er en klub, der måske lidt lige som AEK, hungrer efter det. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der sker, den dag, det sker. For jeg er ikke i tvivl om, at det sker. Jeg ved bare ikke, hvor mange år det ligger ude i fremtiden, siger han med et smil på læben.

Men hvad med andre danske klubber? Selvom Jønssons kærlighed til AGF er stor, så må han trods alt erkende, at der er andre adresser, hvor det er mere sandsynligt at vinde et trofæ end i Aarhus.

– Det er overhovedet ikke aktuelt. Man skal aldrig sige aldrig i fodbold, men lige her, vil jeg faktisk godt sige det, siger han og fortsætter: 

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der to klubber i mit hjerte. Det er AEK og så AGF, selvfølgelig. Så for mig er der to muligheder: Det er hjem til AGF på et tidspunkt, eller blive og slutte i AEK. Det er sådan jeg har det nu, men det kan jo gå hurtigt i den her verden… men nej, altså hvis det er Danmark, så er det AGF.