Efter blot 15 kampe i den gule trøje har Mathias Jørgensen nu vinket farvel til Bodø/Glimt.
Championship-klubben Blackburn Rovers har købt den tidligere AaB-bomber, der er begejstret for den nye udfordring.
- Engelsk fodbold har altid været noget, man har set op til, når man vokser op i Danmark, så da jeg fik muligheden for at komme til engelsk fodbold og spille for en klub som Blackburn Rovers, var det en nem beslutning for mig, siger Jørgensen til klubbens egne kanaler.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 25-årige dansker hæfter sig også ved Blackburns historie, der tæller tre engelske mesterskaber og seks FA Cup-triumfer.
- Det er en klub med en stor historie, og det handler om at omfavne den historie og forsøge at gøre klubben så succesfuld som mulig igen.
Mathias Jørgensen har skrevet kontrakt til 2029 i Blackburn, der aktuelt ligger nummer 20 i Championship.

Blackburn
Bodø/Glimt
Championship



































