2026-01-16 13:20:32

Jørgensen-skifte overrasker i Norge

Den norske journalist Stian Høgland fortæller til Bold, at han er overrasket over, Mathias Jørgensens skifte fra Bodø/Glimt til Blackburn efter kun et halvt år i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 27. runde

FT

IPS

3 - 0

BLB

Mathias Jørgensen skiftede torsdag aften fra Bodø/Glimt til engelske Blackburn Rovers.

Den 25-årige dansker nåede dermed kun at være knapt et halvt år i den norske klub, og nyheden om skiftet kom som en stor overraskelse i Norge.

Det fortæller Stian Høgland, journalist ved lokalmediet Avisa Nordland, som følger Bodø/Glimt tæt.

- Det kom som en overraskelse, da det blev meldt ud. Jeg tror, man havde håbet at have Mathias i en hel sæson og se, hvor god han kunne blive, siger Høgland.

Jørgensen nåede dermed kun at spille 15 kampe for Bodø/Glimt siden sommerens skifte fra AaB, der kostede den norske klub 22,5 millioner kroner. 

Trods nogle startvanskeligheder blev danskeren, ifølge Høgland, gradvist bedre som efteråret skred frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Jørgensen-skifte overrasker i Norge
Foto: Borut Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han har i efteråret været præget af skader og måske ikke spillet så meget som håbet, men han har alligevel scoret fem mål i 15 kampe, så han har set virkelig spændende ud, fortæller Høgland.

Det lå altså ikke i kortene, at Mathias Jørgensens norske eventyr skulle være en saga blot efter kun seks måneder, fortæller Stian Høgland.

- Mange synes, det er en spændende handel, men samtidig havde mange forventet, at Mathias Jørgensen skulle blive hos Bodø i længere tid.

Taget det korte ophold i betragtning og prisen på 22,5 millioner kroner i sommer, er Stian Høgland overbevist om, at Bodø/Glimt har taget sig godt betalt for danskeren.

- Jeg tror, klubben har fået en god aftale, når de sælger ham efter så kort tid. Bodø/Glimt har i de senere år været kendt for at sælge spillere for store summer, så jeg tror, de har tjent gode penge på ham, siger Høgland.

Du kan læse mere om Mathias Jørgensens skifte til Blackburn, hvor han har fået en aftale til sommeren 2029, her

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 27. runde

FT

IPS

3 - 0

BLB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce