2022-05-20 06:30:01

Journalist: AC's Barca-skifte er ikke i fare

Barcelona kæmper med dårlig økonomi, men aftalen med Andreas Christensen er på plads og kommer ikke i fare, forklarer Barca-journalisten Juan Jimenez til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andreas Christensen forlader Chelsea denne sommer ved kontraktudløb og har længe været meldt på vej til Barcelona.

Den spanske storklub kæmper dog med en presset økonomi og skal af med løntunge spillere, hvis nye spillere som AC skal hentes til klubben.

Den danske landsholdsstjerne behøver dog ikke at frygte for, at aftalen med Barcelona falder til jorden, vurderer journalisten Juan Jimenez, som følger klubben tæt for avisen AS.

- Jeg regner bestemt ikke med, at aftalen er i fare på grund af Barcas økonomiske situation. Tværtimod fortæller kilder i klubben, at aftalen er helt på plads, siger Jimenez til bold.dk.

Dermed ser Andreas Christensen altså ud til at skifte Premier League ud med La Liga, hvor han skal tage kampen om spilletid op med spillere som Gerard Pique, Ronald Araujo og Eric Garcia.

Jimenez er ikke helt overbevist om, at AC træder direkte ind i Barcelonas startopstilling.

- Jeg har min tvivl om Christensen. Jeg kender ham som en spiller, der måske er lidt blød, og Barca har brug for fysisk stærke midterforsvarere, og Xavi vil gerne have Koundé fra Sevilla.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pique har kroniske problemer med sit venstre ben, og alle i Barcelona er bekymret for ham frem mod næste sæson. Som det er nu, fortsætter han dog i næste sæson, og det er kun de fysiske problemer, som kan få ham til at stoppe.

- Uanset hvad vil Barca forsøge at sælge Umtiti og Lenglet, så Andreas Christensen får en plads i hierarkiet, uden jeg dog er sikker på, at han kommer til at spille fast, vurderer Jimenez.

Udover Andreas Christensen menes Barcelona også at have lavet en aftale med Milans midtbanespiller Franck Kessié. 

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0