La Liga -Journalist tror på Braithwaite trods fit Suarez
2020-05-26 06:30:02
Foto: Getty Images

Journalist tror på Braithwaite trods fit Suarez

Den spanske journalist Juan Jimenez tror på, at Martin Braithwaite får en rolle på Barcelona-holdet i de kommende måneder trods Luis Suarez’ comeback.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Luis Suarez er under corona-pausen blevet sin skade kvit for Barcelona, men det betyder ikke, at Martin Braithwaite ryger helt ud i kulden på holdet.

Det vurderer den spanske journalist Juan Jimenez, som følger Barca tæt for den spanske avis AS.

Han tror på, at der fortsat venter den danske angriber en vigtig rolle på holdet, selvom spilletiden i angrebet skal deles med Lionel Messi, Luis Suarez, Antoine Griezmann og Ansu Fati.

- Jeg vil sige, at han lige nu er fjerdevalget i angrebet bag Messi, Griezmann og Suarez, men af flere årsager tror jeg på, at han nok skal få chancen, siger Jimenez til bold.dk.

- Først og fremmest er Suarez ikke i god form endnu, og han skal også fortsat passe godt på sit knæ.

- Derudover skal der spilles kampe hver tredje eller fjerde dag, og spillere, som er oppe i 30’erne, som Messi og Suarez, får brug for pauser. Derfor skal han nok få sine minutter.

Setien tror på Braithwaite

Ifølge flere spanske medier har Braithwaite en stor stjerne hos cheftræner Quique Setien, og det mener Juan Jimenez også, er korrekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Setien valgte Braithwaite før Loren, Lucas Perez og Angel. Setien kan godt lide hans bevægelser på banen. Han løber meget og beder ikke bare om at få bolden i fødderne. Han finder bagrummene, og det øger hans chancer for at spille.

- Det er sandt, at Messi, Suarez og Griezmann alle er verdensklasse-spillere, og de har både høj status i omklædningsrummet og i medierne. De er business-spillere. De får tingene gjort.

- Men som jeg nævnte før, gør det faktum, at der spilles kampe så ofte, at der vil komme mange chancer til Braithwaite. Viser han, hvad han kan i de første kampe, skal han helt sikkert nok få en del kampe, siger Jimenez til bold.dk.

Inden corona-pausen nåede 28-årige Braithwaite at spille tre kampe for Barcelona. 


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0