2022-05-23 22:47:10

Jubel i Lyngby: Skal bevise vi hører til i SL

Lyngby er sikret oprykning til Superligaen, og her vil Andreas Bjelland bevise, at klubben hører til.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

NFC

1 - 1

LYN

16'
01
Rasmus Thellufsen
Mål
90'
11
Mathias Kristensen
Mål

Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da Lyngby mandag aften bookede billet til Superligaen i næste sæson.

Det skete med 1-1 ude mod Nykøbing FC, fordi FC Helsingør samtidig snublede mod Hvidovre, og dermed er Lyngby tilbage i landets bedste række efter en enkelt sæson i 1. division.

- Jeg synes, Lyngby hører til i Superligaen, og det skal vi bevise nu, siger Lyngby-stopperen Andreas Bjelland, der også er medejer af klubben.

- Det bliver et spændende år for os. Nu har vi bevist, at vi er et af de to bedste hold i 1. division, så vi glæder os til at bevise os i Superligaen.

- Vi har haft en fantastisk sæson med et stærkt hold, mange nye mennesker og en ny træner, men det er fuld fortjent, at vi rykker op, mener Bjelland.

Lyngbys nye træner er islandske Freyr Alexandersson, som tiltrådte i stedet for Carit Falch efter nedrykningen til 1. division for et år siden.

Han forklarer oprykningen med sammenholdet i Lyngby.

- Det er fantastisk. Vi har været mentalt stærke og er gået igennem utroligt mange ting. Det har været svært, men vi er rykket endnu tættere sammen, når vi har mødt modgang, siger Freyr Alexandersson.

Cheftræneren mener også, at Lyngby hører til i Superligaen, og han ser frem til udfordringen.

- Det er en kæmpe opgave på alle parametre, men en virkelig spændende opgave. Vi har fundamentet i vores klub med spillere, stab, ejerkreds og fans, som er dygtige nok til at gøre noget spændende i Superligaen, siger Freyr Alexandersson.

Lyngby rykker op sammen med AC Horsens, mens FC Helsingør må blive i den næstbedste række.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

NFC

1 - 1

LYN

16'
01
Rasmus Thellufsen
Mål
90'
11
Mathias Kristensen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce