Start debatten
Forsvarsspilleren Thomas Juel-Nielsen havde kontrakt med svenske Falkenbergs FF i yderligere en sæson, men efter nedrykningen fra Allsvenskan havde han muligheden for at ophæve aftalen.
Det har han valgt at benytte sig af, bekræfter klubben på sin hjemmeside.
- Vi mødtes i lørdag, og vi kom frem til, at vi ikke skal fortsætte samarbejdet. Vi vil have spillere, som vil være her, siger sportschef Håkan Nilsson til Hallands Nyheter.
26-årige Juel-Nielsen nåede dermed blot en enkelt sæson i Falkenbergs FF.


Falkenbergs FF
Allsvenskan





























