2025-07-31 23:37:44

Junior Brumado saksede FCM videre i EL-kval

FC Midtjylland spillede sig videre i Europa League-kvalifikationen med en dramatisk 2-1-sejr over Hibernian i Skotland. Junior Brumado blev helten med en akrobatisk afslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

HIB

1 - 2

FCM

94'
01
Dario Osorio
Mål
105'
11
Rocky Bushiri
Mål
119'
12
Junior Brumado
Mål

Torsdag aften jagtede FC Midtjylland avancement i Europa League-kvalifikationen. 

Modstanderen var skotske Hibernian, og da opgøret på MCH Arena sluttede 1-1, var der stadig masser af spænding forud for kampen i Skotland.

Det blev ikke mindre set med danske briller, da Hibernian var tæt på at score efter få minutter. 

Det var Martin Boyle, som trykkede af, men Han-beom Lee kom flot ned og holdt bolden ude af målet. 

Et kvarter inde i opgøret kom skotterne endnu tættere på - ja, faktisk havde de bolden i mål. 

Hibernians angriber Kieron Bowie kunne nemt prikke kuglen i kassen, men efter et VAR-tjek blev scoringen annulleret, da han akkurat havde gjort det fra en strafbar position.

Artiklen fortsætter efter billedet

EL-kval -Junior Brumado saksede FCM videre i EL-kval
Foto: Andrew Milligan/AP/Ritzau Scanpix

Midtjyderne bød sig også til, og især Dario Osorio trykkede lystigt af, men chileneren manglede den sidste skarphed. 

Som første halvleg skred frem, begyndte FCM at sætte sig på spillet, men ind ville bolden altså ikke, og derfor stod der 0-0 ved pausen. 

Dramatisk afgørelse
Thomas Thomasbergs tropper kom godt ud til anden halvleg, og det lignede hurtigt, at ulvene fik sit forløsende mål. 

Han-beom Lee sendte altid farlige Franculino i dybden, og FCM-spidsen ekspederede fornemt i mål, men igen blev scoringen annulleret for offside efter et VAR-tjek. 

FCM blev dog ved med at presse på, og chancer fortsatte med at tilfalde de danske gæster.

Både Oliver Sørensen og Franculino havde gode muligheder, men ingen af dem afsluttede inden for målrammen.

Midtjyderne begyndte at nærme sig scoringen, og Mikel Gogorza var uhyre tæt på efter 84 minutter, men den unge FCM'ers skud strøg lige forbi stolpen. 

I tillægstiden fik Hibernian netmaskerne til at blafre, men scoringen blev annulleret for offside, og derfor skulle et hele afgøres i forlænget spilletid.

Fire minutter inde i den forlængede spilletid scorede Dario Osorio et vitalt mål for FC Midtjylland. Kantspilleren modtog bolden ude for feltet og hamrede den ind bag engelske Jordan Smith til 1-0. 

Men i 106. minut fik Hibernian udlignet til 1-1. Elie Youan lagde bolden skråt tilbage i feltet, hvorfra Rocky Bushiri sendte den i nettet.

I 119. minut foretog Thomas Thomasberg en opsigtsvækkende udskiftning, da han pillede Jonas Lössl ud og satte Elias Olafsson på banen formenligt med henblik på den nært forestående straffesparkskonkurrence.

Bedst som holdene forberedte sig på straffesparkskonkurrence, sprang Junior Brumado op i en akrobatisk bevægelse og saksede bolden i mål til 2-1. 

Jublen brød løs med de medrejsende FCM-fans, og kampen sluttede med en 2-1-sejr til midtjyderne.

Det er norske Frederikstad, der venter for FC Midtjylland i næste runde af Europa League-kvalifikationen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

FT

HIB

1 - 2

FCM

94'
01
Dario Osorio
Mål
105'
11
Rocky Bushiri
Mål
119'
12
Junior Brumado
Mål
Annonce

92 kommentarer

Se kommentarer
Annonce