Justitsminister undviger Ramaj-spørgsmål

Er det de fodboldjuridiske regler, der gælder umiddelbart efter sidste fløjt i en fodboldkamp eller er det samfundets almindelige regler, man kører efter?

Det spørgsmål havde Søren Søndergaard fra Enhedslisten rejst overfor justitsminister Peter Hummelgaard, efter FCK-lejesvenden Diant Ramaj nikkede Thomas Mikkelsen en skalle i minutterne efter Brøndbys 2-1 sejr i Parken 13. april, hvor der opstod tumult og håndgemæng mellem spillere fra de to klubber efter kampafslutningen.

Justitsminister Peter Hummelgaard svarer uklart og upræcist på Søren Søndergaards spørgsmål.

Søndergaard er i hvert fald ikke tilfreds med det svar, han har fået.

- Jeg synes Justitsministeren fuldstændig undgår at svare på mit præcise spørgsmål. Der er i svaret fra ham eksempler på, hvordan man griber tingene an under en kamp, men det interessante er jo reglerne, når kampen er slut, siger Søren Søndergaard til Bold.

Truer med samråd
Han agter nu at forfølge sagen.

- Jeg følger op med et nyt spørgsmål med henblik på et muligt samråd. Vi skal have afklaret, hvornår straffeloven er gældende efter en fodboldkamp er afsluttet.

- Jeg synes det er relevant at vide om straffeloven er gældende, når en fodboldkamp er fløjtet af. Eller i sin enkelthed, hvornår træder straffeloven i kraft. Er det, når spillerne er i omklædningsrummet, eller først, når de er væk fra matriklen, siger Søren Søndergaard.

Spørgsmålet fra Enhedslistens folketingsmedlem lød i sin enkelthed:

”Kan ministeren bekræfte, at hvis en fodboldspiller i umiddelbar forlængelse af en fodboldkamp i f.eks. Superligaen udøver et fysisk overgreb på en anden spiller (så som slag, spark, nikke en skalle eller lignende), så er der tale om en overtrædelse af straffeloven, som kan føre til domsfældelse? Og kan ministeren bekræfte, at politiet som udgangspunkt skal efterforske sådanne overgreb, også uden at der foreligger en anmeldelse, hvis disse er tilstrækkeligt offentligt dokumenteret, via en TV-transmission”.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Svarer helt udenom
Justitsminister Peter Hummelgaard, der har haft én måned til at svare, har skrevet følgende i det kringlede svar, som Bold er i besiddelse af:

”Justitsministeriet kan generelt oplyse, at straffelovens kapitel 25 indeholder en række bestemmelser om vold, herunder § 244, stk. 1, hvorefter den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år.

Spørgsmålet om udøvelse af vold i forbindelse med sport er behandlet af Thomas Elholm med flere i Kommenteret Straffelov. Det anføres her, at legemsangreb kan forekomme som led i udøvelsen af sport, f.eks. boksning, brydning og judo, og at angrebene i sådanne tilfælde – i hvert fald i det omfang de er nogenlunde i overensstemmelse med den pågældende idræts regler og praksis – må anses for legitimerede ved deltagernes (stiltiende) samtykke eller typicitets-betragtninger.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det anføres, at det samme gælder for mindre grove voldshandlinger i kampens hede, selv om der ikke er tale om en kampsport, men f.eks. fodbold og håndbold. Spørgsmålet om udøvelse af vold i forbindelse sport er også behandlet i retspraksis. Som eksempel kan nævnes Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1985, side 207, hvor Højesteret fandt, at et knytnæveslag rettet mod en modspiller under en fodboldkamp, hvorved der blev tilføjet denne et dobbeltsidigt underkæbebrud samt tandskade, måtte henføres under straffelovens § 244. Højesteret fandt, at volden hverken kunne karakteriseres som værende af ringe betydning eller af mindre grov beskaffenhed, men dog var udøvet under en fodboldkamp og således måtte bedømmes med baggrund i den iver og spænding, som kan gribe spillerne”, hedder det blandt andet i svaret fra Peter Hummelgaard.

Foto: Emil Nicolai Helms, Ritzau Scanpix.

- Det er bekymrende, at Justitsministeren ikke klart slår fast, at samfundets retsregler gælder fuldt ud, når en fodboldkamp er fløjtet af. Det er oplagt at skabe klarhed på dette punkt, siger Søren Søndergaard, der netop har sendt et nyt spørgsmål til Justitsministeren for at få klarlagt, hvordan samfundets almindelige retsregler er gældende efter en fodboldkamp er fløjtet af.

Fair pointe
FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, er en af dem, der glæder sig til at se, hvad svaret bliver fra politisk hold. Han har tidligere overfor Bold givet udtryk for en forståelse for, at man fra politisk side ønsker et klart svar.

- Jeg synes da, det er en fair pointe, at der er en politiker, der spørger, hvor grænsen går for, hvornår samfundets regler gælder, og hvornår det er i kampens hede.

- Jeg synes ikke, det er så sort-hvidt. Kampens hede kan for mig også være et slutfløjt lige efter en kamp.

- Derfor er det stadig fuldstændig uacceptabelt, men jeg tror da, det er meget godt at tage diskussionen - også for at beskytte udøverne.

- Hvornår er det rent faktisk, at spillets regler bliver til samfundets regler, hvis man kan sige det sådan, sagde Jacob Neestrup.