2
Juventus må efter alt at dømme klare sig uden anfører Giorgio Chiellini i resten af 2019 plus et godt stykke af 2020.
35-årige Chiellini er blevet korsbåndsskadet og skal opereres, og man frygter, at han er ude omkring seks måneder.
- Vi er meget skuffede på Giorgios vegne. Han er en vidunderlig person og meget vigtig for klubben. Når det er sagt, så har vi en stor trup med meget kvalitet, så vi erstatter ham på bedst mulig måde, siger Juves sportsdirektør Fabio Paratici til Sky Sport Italia.
Juventus har hentet Matthijs de Ligt og tyrkiske Merih Demiral til sit centrale forsvar denne sommer.


Juventus
Serie A

































