2025-10-01 20:37:32

Kæmpe FCK-nedtur i Baku

En sløj første halvleg kombineret med manglende kynisme efter pausen gjorde, at FC København tabte 0-2 til Qarabag i Champions League. Som om det ikke var nok, blev Rodrigo Huescas skadet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 2. runde

FT

FKK

2 - 0

FCK

28'
10
Abdellah Zoubir
Mål
84'
20
Emmanuel Addai
Mål

FC København var udråbt som favoritter, men onsdagens udekamp i Baku blev en svær størrelse.

Allerede efter to minutter fik FCK den første advarsel efter et farligt indlæg fra Qarabag, og generelt kom de danske mestre skidt ud til opgøret.

Efter 11 minutter lavede Rodrigo Huescas en stor fejl, der gav Qarabag en god chance, som Abdellah Zoubir dog sparkede i sidenettet.

Værre for FCK var det, at Huescas i samme forbindelse så ud til at pådrage sig en knæskade, så mexicaneren måtte bæres fra banen og erstattes med Yoram Zague.

Qarabag pressede på, og var det ikke for Dominik Kotarski i målet, var FCK kommet tidligere bagud.

I det 28. minut kunne den kroatiske keeper dog intet gøre, for Gabriel Pereira ophævede offside, så Abdellah Zoubir let kunne sparke riposten fra et stolpeskud i tomt mål til 1-0.

Mohamed Elyounoussi burde have bragt balance i regnskabet bare minuttet efter, hvor nordmanden afsluttede skidt på indlægget fra Robert.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Kæmpe FCK-nedtur i Baku
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Qarabag kom til flere gode chancer, som Kotarski flot tog sig af.

I de døende sekunder af første halvleg var værterne uhyre tæt på 2-0, men Marcos Lopez blokerede lidt tilfældigt.

Neestrup reagerede
FC København kunne ingenlunde være tilfreds med første halvleg, og i pausen tog Jacob Neestrup konsekvensen.

Ud med Youssoufa Moukoko og Robert, som blev afløst af Viktor Claesson og Junnosuke Suzuki.

Dermed gik FCK over til at spille med tremandsforsvar, som det også var tilfældet i Lyngby forleden.

Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Og FC København fik langt bedre fat i anden halvleg, hvor Qarabag så ud til at kæmpe med kræfterne, som minutterne gik.

Både Thomas Delaney og Jacob Neestrup var rasende efter en lille time, hvor Delaney blev nedlagt ved bageste stolpe i forbindelse med et hjørnespark, men hverken dommeren eller VAR greb ind.

Efter 63 minutter var FCK nærgående igen.

Marcos Lopez strøg til baglinjen og sendte bolden ind i panden på Jordan Larsson, som dog headede lige på målmanden.

Kynisme til forskel
FCK fortsatte trykket, og med 11 minutter igen manglede afleveringen fra Viktor Claesson bare præcision, for både Larsson og Gabriel var fri foran mål.

Minutter senere stangede Gabriel på overliggeren, men heldet var med Qarabag. Kort derefter var Claesson tæt på med et akrobatisk forsøg.

Og ganske symptomatisk blev FCK straffet efter en ellers stærk periode.

Qarabag havde nærmest ikke haft en chance i anden halvleg, men i det 83. minut udnyttede indskiftede Emmanuel Addai et passivt FCK-forsvar og sendte værterne i ekstase med målet til 2-0.

Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

FC København har derfor blot et enkelt point efter to kampe i Champions League.

Næste opgave er hjemme mod Dortmund 21. oktober.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 2. runde

FT

FKK

2 - 0

FCK

28'
10
Abdellah Zoubir
Mål
84'
20
Emmanuel Addai
Mål
Annonce

72 kommentarer

Se kommentarer
Annonce