



En skadet Mohamed Daramy har ikke kunnet bidrage med meget i denne sæson i franske Reims, der gør sig i Ligue 1.
Og klubben endte tredjesidst i rækken, hvorfor de over to opgør skulle op mod tredjepladsen i Ligue 2 i denne sæson, Metz, for at forblive i den bedste franske række.
Det første opgør endte 1-1, og alt var sat på spidsen torsdag på Reims hjemmebane.
Længe så det godt ud for Reims, der efter knap en time kom foran, men blot 12 minutter før tid ændrede det hele sig, da Matthieu Udol scorede et flot mål inde i feltet.
Det hele stod derfor lige ved ordinær spilletids sidste fløjt, og kampen skulle i forlænget spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her kom overraskelsen.
Med ti minutter igen scorede Metz' 19-årige Alpha Toure til 2-1, hvorefter klubben også straffede yderst offensive Reims og gjorde det til 3-1 via et fantastisk langskudsmål. En scoring, du kan se i artiklen.
Derfor tager Ligue 2-klubben Metz turen op i Ligue 1 i næsten sæson.
Det betyder samtidig, at Mohamed Daramys Reims må tage til takke med en sæson i Ligue 2 efter sommerferien.
I løbet af ugen tabte Reims også pokalfinalen mod PSG.
Daramy har siddet ude med en knæskade siden oktober 2024.

Metz
Reims
Ligue 1

























