2026-03-06 08:33:01

Kane kan slå Lewandowski-rekord: Gjorde det på 29 kampe

Harry Kane har gang i en vild sæson og kan muligvis slå Robert Lewandowskis målrekord i Bundesligaen. Polakken forholder sig dog forholdsvis roligt og påpeger, hvor mange kampe han brugte på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 25. runde

FT

BMU

4 - 1

GLA

Robert Lewandowski scorede 41 mål i 2020/21-sæsonen for FC Bayern München.

Polakken drog videre til FC Barcelona, men Bayern hentede en fuldgod erstatning i Harry Kane, som har hamret målene ind for tyskerne siden sommeren 2023. 

Det er blevet til 130 i 133 kampe, og i denne sæson overgår den 32-årige englænder nærmest sig selv.

Han har scoret hele 30 mål i 24 kampe, og der er dermed ikke langt op til Robert Lewandowskis rekord.

Ti kampe er der tilbage for Harry Kane til at gøre det færdigt. Robert Lewandowski virker dog til at tage det roligt. Og så påpeger han, at han scorede de 41 mål på færre kampe.

- Harry scorer altid mange mål. Han gør det virkelig godt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Kane kan slå Lewandowski-rekord: Gjorde det på 29 kampe
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

- Men jeg lagde også mærke til, at jeg gjorde det på 29 kampe. Hvis jeg havde spillet 34 kampe, kunne jeg forestille mig, at jeg havde scoret flere mål.

- På grund af ham kan jeg være endnu mere stolt af min rekord, siger Robert Lewandowski til Sky Sports.

Harry Kane har også forholdt sig til, at der ikke er langt op til den vilde rekord.

- Jeg ved, at spørgsmålene om rekorden næsten helt sikkert vil dukke op efter hver kamp nu. Men der er stadig mange kampe tilbage. Jeg prøver bare at være konsekvent, og så må vi se, om det er muligt til sidst. Lige nu ser det bestemt godt ud, siger den engelske angriber ifølge Kicker. 

Harry Kane kommer dog for første gang i denne sæson ikke i aktion fredag, når Bayern tager imod Borussia Mönchengladbach. Kane har problemer med læggen.

Podcast Cover

VM-finalen får historisk halftime-show

Hattrick | Afsnit 150

VM-finalen bliver denne gang noget ud over det sædvanlige.

Læs mere
-16:34

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 25. runde

FT

BMU

4 - 1

GLA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce