






FC Barcelonas Lamine Yamal ser kun sig selv og Kylian Mbappé som mulige vindere af Ballon d’Or.
Nu er den 19-årige spanier kommet med endnu en bemærkning.
- Jeg synes, at Ballon d'Or bør gå til verdens bedste spiller - punktum. Ikke til en spiller, der har scoret 80 mål, for hvis du scorer 80 mål, får du prisen som topscorer for det. Det er to helt forskellige ting, som folk ikke forstår.
- Verdens bedste spiller er den spiller, hvor du som kommentator følger en kamp og nyder den. Du ser ham og tænker: 'Det er en spiller, der tydeligt skiller sig ud fra alle de andre’, siger Yamal i et interview med Movistar.
Lamine Yamal sætter ikke navn på, men udtalelserne tolkes naturligvis som rettet mod Harry Kane, der i seneste sæson scorede hele 73 mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bayern München-bomberen blev efter fredagens 7-0-sejr over Union Berlin spurgt til kommentaren.
- Jeg ved ikke, hvad han mente med det. Yamal er en fantastisk spiller. Han havde en fantastisk sæson, ligesom mange andre havde. Mbappé, Olise, Rodri. Der er mange kandidater.
- Alle har ret til at udtrykke sig, som de vil. Alle er forskellige. Det er ikke op til mig. Jeg vil fortsætte med at gøre mit på banen, og så må vi se, hvad der sker, siger Kane til Sky Sports.
Ballon d'Or uddeles den 26. oktober.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga



























