Der gik et chok igennem de fleste, da Christian Eriksen faldt om i søndagens venskabskamp mod Ukraine.
Mange fik flashbacks til EM-opgøret i 2021, hvor danskeren fik hjertestop.
Denne gang var det dog mindre dramatisk, da Eriksen forholdsvis hurtigt kom til hægterne og kunne gå ud af banen.
Alligevel var det et stort chok for hele fodboldverdenen igen. Heriblandt hans holdkammerat igennem mange år Harry Kane.
I et interview til ITV Sport har den engelske angriber sat ord på hændelsen, som tydeligt efterlader ham en smule berørt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg rakte ud til ham i dag, men har ikke hørt fra ham endnu, men der kom selvfølgelig en melding ud, der sagde, at han skulle slappe af og bruge noget tid med familien, hvilket, jeg synes, er vigtigt.
- Jeg er sikker på, at han har nogle beslutninger, der skal tages i den næste måneds tid, men det vigtigste var, at ICD-enheden var der og virkede.
- Jeg synes, det er uhyggeligt, for vi husker alle, hvad der skete senest, og jeg er sikker på at hans familie og hustru, Sabrina, også var det. Så det var et uhyggeligt øjeblik, da vi så nyhederne. Man er lidt roligere nu, når man ved, at han har det godt, og alt ser ud til at virke, som det skulle.
- Jeg ønsker ham det bedste og forhåbentlig kan jeg snakke med ham snart, lyder det fra Harry Kane.
Mens Christian Eriksen har mulighed for at slappe af over den kommende periode, er Harry Kane at finde i Nordamerika til VM-slutrunden.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Danmark





























