
England var kæmpemæssige favoritter forud for lørdagens udekamp mod Andorra.
I lyset af dette havde landstræner Thomas Tuchel valgt at sende et par profiler på bænken fra start – det gjaldt blandt andre Declan Rice og Trent Alexander-Arnold.
Herfra kunne duoen overvære en ganske søvndyssende første halvleg, hvor England havde bolden 83 procent af tiden, men bøvlede med at finde de helt åbne målchancer.
Hvem kan? Kane kan!
Således forblev opgøret højst overraskende målløst til pausen, men i anden halvleg skulle Harry Kane blot bruge fire minutter på at nette.
Den engelske anfører kom for enden af et fremragende indlæg fra Noni Madueke, og så lagde Bayern-angriberen bolden op i nettaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gæsternes føring burde nok have været fordoblet med et kvarter igen, hvor indskiftede Eberechi Eze fik en stor, stor hovedstødschance.
Jude Bellingham fandt Crystal Palace-stjernen tæt under mål, men Andorra-keeper Iker Álvarez leverede en fremragende redning og vippede bolden til hjørnespark.
Generelt stod hjemmeholdets målmand en vældig flot kamp, og han har store aktier i, at Englands sejr ikke blev med større cifre end 1-0.
De tre point kom dog i hus, hvorfor Thomas Tuchels mandskab fører VM-kvalifikationens gruppe K med maksimumpoint.

Andorra
England
VM kval. UEFA




























