Eerste Divisie -Kaos fortsætter: Forbund anker Vitesse-afgørelse
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-10-30 09:15:00
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Kaos fortsætter: Forbund anker Vitesse-afgørelse

Det hollandske fodboldforbund har anket den afgørelse, der i september tillod Vitesse at vende tilbage til professionel fodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eerste Divisie - 14. runde

FT

VEN

1 - 2

VIT

Retten besluttede at suspendere det hollandske fodboldforbunds (KNVB) beslutning om at trække licensen tilbage, hvilket betød, at Vitesse kunne vende tilbage til professionel fodbold og træde ind i den nuværende sæson i Eerste Divisie, den næstbedste række i Holland.

Onsdag aften oplyste KNVB, at forbundet har anket den beslutning begrundet med, at det er sket 'I al professionel fodbolds interesse'.

Vitesse er skuffede over forbundets beslutning. Klubben fremhæver, at sagen har direkte konsekvenser for dem, men understreger, at arbejdet fremad fortsætter

- Denne beslutning fra KNVB har desværre en direkte indvirkning på Vitesse. Som klub har vi været på rette vej de seneste måneder, og vi mente, at vi var i en konstruktiv dialog med KNVB. 

- Denne anke rammer os bestemt, men vi lader os ikke slå ud og fortsætter arbejdet med Vitesses fremtid, fortæller klubbens midlertidige administrerende direktør til klubbens hjemmeside. 

Klubben oplyser, at man nu vil foretage en grundig juridisk vurdering og intern drøftelse, før der kommer yderligere kommentarer til sagen.

Det forventes ikke, at højesteretten vil afgøre sagen før afslutningen af ​​den nuværende sæson, skriver det hollandske medie NOS.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eerste Divisie - 14. runde

FT

VEN

1 - 2

VIT

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce