Sydbank Pokalen -Kaptajn Haucke: FCK-kamp kræver stort mod
Foto: AaB A/S
2016-10-25 10:49:01
Foto: AaB A/S

Kaptajn Haucke: FCK-kamp kræver stort mod

Jammerbugt-anfører Emil Haucke ser frem til pokalmødet med FC København og kræver mod, hvis nordjyderne skal lave overraskelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jammerbugt er en del af den nedre halvdel af 2. divisions pulje 3, så de er automatisk store underdogs i onsdagens pokalkamp mod Superligaens førerhold FC København.
Værternes anfører Emil Haucke håber på medvind.

- Det er en stor kamp for os alle, i truppen og i klubben, men på dagen handler det om at finde det rigtige spændingsniveau. Alting kommer til at gå væsentlig hurtigere end vi er vant til, siger Haucke i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi får mindre tid på bolden, vi får mindre rum på banen og spillet kommer til at gå meget hurtigere end det vi kender fra 2. division. Vi ved, det bliver en kamp, hvor vi skal have stort mod og så håber vi på, at vinden lige nøjagtigt den dag blæser vores vej, så vi kan skabe overraskelsen.

Det tidligere AaB-talent kan se frem til et gensyn med Aalborg Stadion, som Jammerbugt låner til begivenheden.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce