2025-03-07 16:00:00

Kasper Larsen stopper karrieren

Efter en lang karriere med store oplevelser i udlandet og over 150 kampe for OB har Kasper Larsen valgt at stoppe karrieren i en alder af 32 år. Men fodboldilden brænder stadig i ham, og han håber at fortsætte i den verden, han lever og ånder for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

OB

1 - 1

KIF

Kasper Larsen har taget en svær beslutning. Men den føles rigtig.

Den tidligere OB-spiller har valgt at sige farvel til tiden som professionel fodboldspiller og indstille sin karriere i en alder af 32 år.

Det bekræfter den centrale forsvarsspiller over for Bold.

Han kigger stolt tilbage på et liv, hvor bolden altid har været i centrum, og det er også planen, at den fortsætter med at være det.

Men nu holder han bare øje med den på den anden side af stregerne, selvom der var muligheder for at fortsætte som spiller.

- Jeg er overbevist om, at bolden ruller videre for mig. Jeg brænder for at fortsætte i fodboldverdenen og trække på mine erfaringer og oplevelser.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Kasper Larsen stopper karrieren
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det har ikke været let at nå frem til den her beslutning, men efter mange år i udlandet har vi som familie valgt at komme hjem til Danmark igen. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er det rigtige, fortæller Kasper Larsen.

Flere store oplevelser
Den fysisk stærke stopper meldte i starten af februar ud, at han havde ophævet kontrakten med ungarske Fehérvár FC.

En klub, han skiftede til i sommeren 2022, efter at han var vendt hjem til OB oven på mere end fem gode år i udlandet.

Han tilsluttede sig den fynske storklub i de helt tidlige teenageår fra Sanderum Boldklub og tog hele sin fodbolduddannelse i OB’s talentmiljø, inden han fik debut for førsteholdet.

I alt opnåede han mere end 150 kampe i den stribede trøje, men karrieren bød også på over 50 ungdomslandskampe i rødt og hvidt, og den tog ham forbi udenlandske adresser i form af kasakhiske FC Astana, FC Groningen og IFK Norrköping, hvor mindekaret er blevet fyldt op.

- Hvert kapitel har sit hvert sit højdepunkt, så der er mange ting, der står tilbage som gode minder.

- OL i Rio med U23-landsholdet var en kæmpe oplevelse, men min tid i Holland stikker også ud. Og så var det fedt at spille med om guldet i Sverige, ligesom det har været stort at repræsentere OB i så mange kampe.

Nu er han spændt på fremtiden, men sikkert er det, at den ligger inden for fodboldens verden.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

OB

1 - 1

KIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce