Mandag meldte Esbjerg, at de havde hentet midterforsvareren Georgios Katsikas. Efter en periode i Twente med begrænset spilletid er Katsikas glad for at have fundet sig en ny klub.
- Jeg har ikke spillet så meget i denne sæson og er meget motiveret for at komme til en ny klub. Jeg kender ikke meget til dansk fodbold, men har fået at vide, at Esbjerg historisk er en stor klub. Fysisk er jeg helt fit nu efter at have trænet den seneste måned, og jeg glæder mig til den nye udfordring, siger Georgios Katsikas ifølge klubbens hjemmeside.
Katsikas skifter gratis til Esbjerg og har underskrevet en kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.


FC Twente
Æresdivisionen































