Offensivspilleren Ken Ilsø skiftede for nyligt til Home United i Singapore, og han forklarer, han efter et besøg i klubben i sommer besluttede sig for, han ville stifte bekendtskab med fodbolden i landet.
- I sommer var jeg på besøg hos netop Home United, fordi jeg kender en fysisk træner, der arbejder i klubben. Ved den lejlighed mødte jeg menneskerne i klubben, så flere kampe og var sikker på, at jeg gerne ville spille i Singapore en dag. Bare ikke hvornår, siger Ilsø til bold.dk.
Ilsø fortæller, at det ikke var en helt nemt beslutning for ham, selvom han har haft god tid til at overveje tingene, og at et skifte til dansk fodbold var i overvejeslerne.
- Jeg har været uden klub siden i sommers, og har haft masser af tid til at tænke over mit næste step. Alligevel blev jeg en anelse usikker, må jeg være ærlig at sige, om jeg skulle tage hjem til Danmark eller fortsætte i udlandet.
- Da Home United så henvendte sig i slutningen af december, skulle jeg træffe en beslutning forholdsvis hurtigt. Samtidig var der nemlig et par konkrete danske muligheder. Men der var flere ting i det, der ikke helt passede sammen, siger han.
Ken Ilsø understreger, at han stadig er motiveret og håber på succes i Singapore.
- Mit store mål er at vinde ligaen. Jeg vil vinde pokaler og jeg vil lave masser af mål, slår han fast.
28-årige Ilsø spillede seneste i kinesiske Guangzhou R&F.
mikkel@bold.dk



Lion City Sailors FC
S.League





























