OB skal mandag på en svær opgave, når man møder Randers FC på udebane. Kronjyderne er ifølge Kent Nielsen et af ligaens mest solide hold, men på trods af det, så er han overbevist om, at fynoberne kan få point ud af kampen.
- Randers er vel et af de mest solide hold i positiv forstand. De er meget sammenspillede og fysisk stærke og meget afklarede i deres spillestil. Det, de kan, er de rigtig dygtige til, og det skal man som modstander være klar til at forholde sig til.
. De er meget tydelige i deres spillestil, og senest mod Midtjylland spiller de rigtig stærkt og bør få noget ud af kampen. Jeg forventer et jævnbyrdigt opgør, ligesom det var, da vi mødtes i Odense, for der var det marginalt, at vi tabte en kamp, som længe lignede en 2-2'er. Vi tager derop med masser af selvtillid og en tro på, at vi kan få point med hjem, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.
OB ligger på ottendepladsen i Superligaen med 16 point efter 12 kampe.


OB
3F Superliga






























