2025-05-08 06:00:00

Kent Nielsen efter Klaiber-kommentar: En relevant debat

Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen kalder det for en relevant debat, når det kommer til kunstgræs. Den skal dog tages på det rette tidspunkt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

SIF

2 - 1

BIF

16'
10
Callum McCowatt
Mål
47'
11
Mileta Rajovic
Mål
66'
21
Jens Martin Gammelby
Mål

- Jeg har altid haft den holdning, at det er uacceptabelt, at man i en professionel liga skal spille på kunstgræs. 

Sådan lød det fra Sean Klaiber i dagene op til pokalsemifinalen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF. 

For underlaget, der blev spillet på onsdag aften, er tit og ofte i søgelyset. Det er nemlig kunstgræsset på Jysk Park. 

Det var Silkeborg IF, der endte med at trække sig sejrrigt ud af de to opgør, og Kent Nielsen og co. bookede dermed deres anden pokalfinale i streg. 

Efterfølgende blev Kent Nielsen spurgt ind til de kommentarer, Sean Klaiber kom med i løbet af ugen, og her er SIF-cheftræneren ikke afværgende over for at tage debatten - bare ikke nu. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Kent Nielsen efter Klaiber-kommentar: En relevant debat
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, det er en relevant debat, men jeg synes også, man skal tage den på de rigtige tidspunkter, fortæller Kent Nielsen til Bold og den skrevne presse. 

Kent Nielsen peger også på det første opgør af pokalsemifinalerne, hvor SIF spillede 3-3 med Brøndby IF på Brøndby Stadion. 

- Jeg synes nok også, at Brøndby var tæt på at blive spillet ud på Brøndby Stadion, så jeg synes, den er meget nuanceret.

- Det er relevant at tage debatten, og det er fint, Klaiber har den holdning.

- Jeg vil sige, at med den startopstilling de (Brøndby, red.) havde, var der nok mange af dem, der var opvokset med kunst. Det er ikke en diskussion, vi skal tage nu – men selvfølgelig er den relevant, afslutter Kent Nielsen. 

Det er torsdag aften, at Silkeborg IF kender deres pokalfinalemodstander, da Viborg FF og FCK tørner sammen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

SIF

2 - 1

BIF

16'
10
Callum McCowatt
Mål
47'
11
Mileta Rajovic
Mål
66'
21
Jens Martin Gammelby
Mål
Annonce

47 kommentarer

Se kommentarer
Annonce