



Det startede ellers med en stor fest i Parken, da FC København fejrede 30 års jubilæum, men fredag aften udviklede sig i stedet til en decideret skuffelse for værterne.
Københavnerne løb nemlig ind i et 1-3-nederlag til Randers i 3F Superligaen, men der kom flere ridser i lakken for Jess Thorup og co.
Inden der var spillet 30 minutter af opgøret, måtte cheftræneren nemlig udskifte David Khocholava og Mohamed Daramy, som udgik med skader.
FCK skal ud og jagte et Champions League-gruppespil på tirsdag i kampen mod Trabzonspor, og derfor var det ikke den mest optimale optakt, siger Thorup efter opgøret.
- Det er sgu svært for mig at sige, hvordan det ser ud. Khocholava fik noget med skulderen, men hvad der lige skete, det ved jeg ikke. Daramy kunne mærke noget og bad om at komme ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ikke fået nogle updates på dem, men det er klart, at det er bekymrende, at vi skulle skifte dem ud, når vi har den kamp tirsdag. Det er to så vigtige spillere, som spillede en god kamp mod Brøndby.
- De er en vigtig del af vores måde, som vi vil gøre vores ting på, så det er selvfølgelig ærgerligt. Der skal dog lyde en stor ros til Valdemar Lund, som spillede en fremragende kamp, men det var selvfølgelig ærgerligt, at vi skulle skifte så tidligt.
Jess Thorup fortalte desuden, at Peter Ankersen ikke var med fredag grundet en skade i anklen, mens Nicolai Boilesen fortsat er tvivlsom.
Det er tirsdag aften klokken 21:00, at FC København tørner sammen med Trabzonspor i det første af to opgør i Champions League-kvalifikationen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























